Forretningsbetingelser for OutdoorHimmerland
Forbehold
Der tages forbehold for eventuelle trykfejl i arrangementsbeskrivelser og andre tekster på hjemmesiden.
Derudover tages forbehold for tydelige fejl i priser på arrangementer.
Ansvar
OutdoorHimmerland har, som arrangør, ansvar for fejl og mangler på arrangementer. Der påtages ikke ansvar for deltageres forsømmelighed der leder til uheld eller tab – ej heller skader på deltagere eller deres medbragte udstyr som følge af uforudsete hændelser som kan henregnes til en force majeure-situation.
Som deltager har man ansvar for at man er fysisk og mentalt er klar til at deltage i den valgte aktiviteter i henhold til de beskrevne arrangementsbeskrivelser. Man er forpligtet til at rette sig efter de anvisninger, der gives af OutdoorHimmerland. Følges anvisninger ikke, kan man blive bedt om at forlade arrangementet, og eventuelle udgifter i den forbindelse afholdes af gæsten.
Deltagelse er på egen risiko og ansvar, og man bør have en forsikring der dækker en selv – inklusive ejendele samt hvis man er skyld i andres ulykke eller tab. OutdoorHimmerland påtager sig ikke ansvar for skader på private ejendele.
Bestilling, priser og betaling
Bestilling og betaling af billetter foregår via billetsystemet GoVisit og er i forhold til GoVists handelsbetingelser.
Tilmelding sker via det enkelte arrangement på OutdoorHimmerlands facebookside.
Priserne er altid i danske kroner og er inklusive moms. Angivne priser er dog eksklusive gebyr til GoVist. Ved bestilling betales hele arrangements pris.
Overdragelse og aflysning
Billetter/kurser refunderes ikke, hvis man pludselig ikke kan deltage, bliver syg eller bussen ikke kørte mm, men man har altid mulighed for at overdrage sin billet til en anden person. Ønskes dette, skal man kontakte OutdoorHimmerland så hurtigt som muligt – der vil ikke blive opkrævet yderligere betaling i den forbindelse.
Et arrangement kan aflyses, hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilmeldinger, hvis vejret giver anledning til risiko for deltagerne eller hvis instruktøren bliver ramt af sygdom eller uheld.
Aflyser OutdoorHimmerland et arrangement gives besked så hurtigt som muligt. Deltagerbetalingen gives tilbage umiddelbart herefter.
Reklamation
Er man utilfreds efter et arrangement, så bedes man rette kontakt skriftligt til OutdoorHimmerland senest 8 dage efter endt afholdelse.
Deltagerinformation
Deltagerinformation står som udgangspunkt i forbindelse med arrangementsbeskrivelsen. Skulle der opstå behov for supplerende information så vil denne blive give direkte ud til deltagerne for arrangementet.
Indsamling af personlige oplysninger
Alle oplysninger om arrangementsdeltagere ligger hos GoVisit, og bliver ikke overdraget til 3. part. Der indsamles ikke personfølsomme oplysninger men kun de informationer der er nødvendige i forbindelse med arrangementets afholdelse.
Glemte/tabte sager
Hvis OutdoorHimmerland i forbindelse med et arrangement finder glemte eller tabte sager, så vil der blive lagt information op om dette på vores Facebook.
Optagelse af film og foto
I forbindelse med arrangementer kan blive optaget foto og film til brug for omtale af OutdoorHimmerland i trykte og elektroniske medier. Ønsker man ikke at fremgå af dette materiale bedes man gøre opmærksom på dette ved arrangementets start.
Arrangement/kurser/forløb/ture/workshop/foredrag/oplæg mm beskrives som arrangement i ovenstående.
(Opdateret august 2025)